Længe leve spontanitet

Som du måske så på min Insta story i går, så fik jeg en super fiks og spontan idé. Jeg skulle da selvfølgelig begive mig ud i at klippe mig en knaldsmart korthårsfrisure. Selvfølgelig!

Jeg har længe gået og været træt af min triste og udpinte undskyldning for en hårpragt. Samtidig har jeg også i den seneste tid været yderst underholdt af at se på diverse mennekser totaltskade deres hår ved enten at blege liv og sjæl ud af deres kære hårstrå, blot for at ende med en urimeligt kruset urinfarvet manke, eller ved at vælge at klippe størstedelen af deres egen hår af, uden at have den fjerneste idé om, hvad deres næste skidt måtte være. Her gik jeg så selv hen og blev en af de sidstnævnte.

Hvis jeg nu skal være bundærlig, og det skal jeg, for jeg er jo godt opdraget, så er resultatet blevet en anelse kortere, end hvad jeg sigtede efter, og om det er lige, det kan jeg bestemt ikke garantere. Dermed ikke sagt, at jeg fortryder min beslutning, for den længde jeg endte med, er til hver en tid bedre end det døde og sørgelige pungrottehår, som jeg spankulerede rundt med før. I had to do what I had to do.. Eller måske nærmere I had to do what I should have made a hairdresser do.

Jeg kunne selfølgelig have valgt at beherske min impulsivitet og være gået til en professionel, men hvad ville det sjove have været i det? Her på mine gamle dage er det så småt begyndt at gå op for mig, at hår rent faktisk gror ud igen.

I skal da heller ikke snydes for et par billeder af processen.

 

Hvis du gerne vil se mere af min nye middelmådigt klippede korthårsfrisure, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

25 ting jeg IKKE har lært på 25 år

I fredags var det min 25. fødselsdag i mit nu 25 år lange liv. Hurra! Det er ikke ligefrem sådan, at jeg har ligget søvnløs i ugerne op til den dag. Faktisk havde jeg kun skænket dagen meget få tanker. Jeg tror, at det er noget der sker i én, når man får børn. Personligt har jeg i hvert fald selv væsentligt flere sommerfugle i maven dagen inden Livia har fødselsdag, end jeg har haft i denne omgang.

Jeg har også for første gang nogensinde oplevet, at jeg ikke har lyst til at blive ældre. Jeg synes, at 24 var en ganske glimrende og passende alder til mig, så det var en smule sørgmodigt at vinke farvel til den.

For et år siden skrev jeg et indlæg der hed “24 ting jeg har lært på 24 år”. Indlægget indeholder 24 helt igennem uundværlige guldkort jeg har samlet mig i tidens løb, så dem vil jeg klart anbefale, at du tjekker ud (det kan du gøre lige HER).

I år vil jeg så gøre det stik modsatte og informere jer alle om, hvilke ting jeg i mit 25 år lange liv endnu ikke har lært. De kommer her:

 

At komme ud af døren i ordentlig tid.

At kende forskel på højre og venstre.

At parkere

At finde rundt i Herning – og alle andre eksisterende byer for den sags skyld.

At skrive en opgave i god tid.

At lægge en acceptabel flydende eye liner i første forsøg.

At svare og ringe tilbage.

At lægge en pæn neglelak uden at gramse i det før det er tørt.

Standard geografi – både indenfor Danmark, Europa og resten af verden.

At sætte en pæn messy bun.

At overholde når jeg siger “det her er den sidste” til mig selv.

At huske at rense, fugte og pleje min hud.

At stå op første gang uret ringer uden at snooze 12 gange.

At undgå at dobbeltbooke mig selv,

Matematik

At drikke sort kaffe – og nyde det.

At lave en indkøbsliste og huske ALT hvad jeg kom for.

At lade en bums være så jeg ikke får et massivt sår centreret i mit ansigt.

At opdatere min elektronik frem for at trykke “påmind mig i morgen” i halvandet år.

At sige fra.

At styre mig når jeg shopper billigt bras på Wish.

At drikke rødvin.

At pakke en gave pænt ind.

At opdage signaler når nogen flirter.

At huske mine nøgler, min pung og min telefon hvor end jeg befinder mig.

 

Hvis du gerne vil se mere af mit 25 år lange liv, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

 

 

MIN VOM ER ET SYMBOL PÅ MIN FRIHED

For godt et års tid siden skrev jeg et indlæg der hed “Når sundhed bliver usundt” (det kan du læse HER). Jeg vil i mit tidligere indlægs ånd gerne have lov til at knytte en kommentar til mine egne ord angående sundhed.

Den dag i dag er jeg heldigvis et helt andet sted end jeg var for tre år siden, da mine forskuede idéer om sundhed var på sit værste. Jeg vejer sådan cirka 8 kilo mere i dag, end jeg gjorde da jeg var på mit mindste, men helledusseda, hvor har jeg det bare SÅ meget bedre! Det er muligvis en af de største sundhedsklichéer der findes, men det sekund jeg droppede kalorietælleri, slankepulver og vandvittige kurer, blev jeg helt automatisk sundere, end jeg nogensinde har været før. Det var den største åbenbaring der nogensinde er regnet ned over mig, men den dag det gik op for mig, at der rent faktisk var ting i verden, der var vigtigere end at have en flad mave, var noget nær den mest skæbnesvangre og livsændrende dag i mit liv (og jeg har altså født et barn, FYI).

Det lyder måske som en overdrivelse når jeg skriver, at jeg vitterligt troede, at en flad mave var den vigtigste kilde til lykke, men det er det desværre ikke. Jeg troede i ramme alvor, at jeg ville ende i helvede, hvis jeg indtog et stykke hvidt toastbrød. Jeg siger jer, det var en befrielse, da det gik op for mig, at man stadig havde en puls, efter man havde spist bearnaisesovs. Life changing moment!

Status på min krop og på mit forhold til den er nu, at jeg bestemt ikke ligger på min laveste vægt, men heller ikke på min højeste, og det er et ganske godt sted at ligge. Det betyder i praksis at jeg spiser lige præcis hvad jeg har lyst til, og heldigvis har jeg lyst til salater og smoothies, lige så vel som jeg har lyst til Marabou og ostepops.

Hvis jeg skal give et rigtig brugbart råd videre til de af jer, som måske sidder lidt en smule fast i idéen om, at en galopperende sixpack er det eneste rigtige, så er det at skifte de evige sammenligninger af top hakkede bikiniatleter på Instagram ud med en sammenligning af  ganske almindelige medborgere i et standard omklædningsrum. Egentligt ville det jo være bedst, hvis man bare stoppede helt og aldeles med at sammenligne sig selv med nogen som helst andre i det hele taget, men den sag er nok nærmere for viderekomne i dette liv, så lad os bare starte i det små. Da jeg selv langt om længe stoppede med at sammenligne min krop med de kroppe, som har gjort deres udseende til en levevej, og som har gjort forretning af have denne galopperende sixpack, kunne jeg pludselig kigge mig selv i spejlet og tænke “ork, det kunne have været meget værre”.

Det kan godt være, at mine bukser sidder bedst på mig, når de ikke sidder på mig, og at jeg jeg har en antydning af damedunk i stramt tøj, men til gengæld så har jeg noget, som jeg aldrig nogensinde igen vil bytte med; jeg har min frihed. Frihed til at kunne spørge mig selv, om jeg nu rent faktisk overhovedet har lyst til pizza, lakrids eller kage, fremfor at nægte mig selv den glæde, og derved give mig selv en endu større lyst til alle disse ting ved at nægte mig selv dem. Længe leve min vom, siger jeg bare!

 

Hvis du gerne vil se mere af min  smukke vom, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

P-piller – NEJ TAK!

Indtil for ganske få måneder siden gik jeg rundt og troede, at p-piller var Guds gave til kvindeligheden. Det havde jeg faktisk gået og troet i intet mindre end syv år. De danske læger er nemlig utroligt gode til at stikke en recept i hånden på unge piger, uanset hvad de måtte gå og tumle med. Har du uren hud? Svaret er p-piller. Har du mange menstruationssmerter? Vejen frem er p-piller. Har du spaltede spidser og mange lektier for til i morgen? Det eneste rigtige er p-piller!

Jeg var selv en af de hersens unge og uvidende piger, som havde hørt om alt det gode ved at være på p-piller. Det lød jo så aldeles problemfrit og nærmest som en uklog beslutning ikke at begynde på dem, så det gjorde jeg. Det var først nu syv år efter, at jeg begyndte at se kristisk på mine trofaste venner, som i så mange år on and off havde stået side om side med min anden trofaste ven tandbørsten på mit badeværelse.

Det hele startede sådan set med et podcast. Martiny Podcast for at være mere præcis. I afsnittet Christine Bonde om p-piller & hormonbalance fortæller de to kvinder om deres egen oplevelser med p-piller, og hvorfor de er stoppet med at tage dem. Dette podcast gav utroligt meget stof til eftertanke, ikke mindst om bivirkningerne ved at tage p-piller. På netdoktor.dk lyder listen over bivirkninger således:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Humørsvingninger
  • Pletblødning
  • Nedsat sexlyst
  • Risiko for blodpropper

Egentlig var der som sådan ikke så mange af disse punkter, som jeg ikke i forvejen var klar over, men mit spørgsmål til mig selv var bare “hvorfor pokker udsætter jeg mig selv for alle de bivirkninger, når jeg sagtens kan undgå dem?” 

Dette spørgmål brugte jeg et par dage på at gruble intenst over. Hvorfor brugte jeg overhovedet nogen som helst form for hormonel prævention? Hvorfor i alverden havde jeg i sin tid taget et valg om at gå ind og forstyrre min egen naturlige hormonbalance, og sætte mit eget helbred over styr? Tillad mig at lade min indre ærkerødstrømpe-feminist tale her: Svaret på mit eget spørgsmål er nemlig utrolig simpelt; fordi samfundet sagde til mig at jeg skulle.

Okay, jeg kan godt selv høre, hvordan den påstand lyder, og jeg ved også udemærket godt, at der ikke er just er nogen socialrådgiver fra kommunen, som har tvunget noget som helst ned i mit svælg, men hvis man lige tænker et øjeblik over det, hvor mange hunkønsvæsener derude har så ikke både fået anbefalet p-piller af deres egen læge af den ene eller den anden årsag, og hvor mange af jer har samtidig også hørt mindst én mand i deres liv komme med en negativ udtalelse, når det kommer til vores kære gamle ven kondomet?

Selve pro kondom-snakken kan vi tage en anden god gang, men skal vi måske lige engang kigge på netdoktor.dk endnu engang og tjekke listen over bivirkninger ved kondomer? Listen lyder således:

 

 

 

 

Jeps, du læste rigtigt. Der er nemlig INGEN bivirkninger ved at bruge kondom. Nu skal der nu nok sidde en utilfreds mandelig sjæl (muligvis Lars) eller to og protestere med invendinger som “jamen det strammer” eller “det føles bare så ubehageligt at have på!” Til det har jeg ikke andet at sige end; Tror du alvorligt talt ikke at hovedpine, kvalme, humørsvingninger, pletblødning, nedsat sexlyst og blodpropper føles bare den mindste smule ubehageligt??? Jo tak, det tror jeg da nok vidst lige, at det gør.

 

Det er nu tre-fire måneder siden jeg selv smed mine p-piller direkte ned i toiletspanden, og min indre ærkerødstrømpe-feminist er ovenud lykkelig for min beslutning. For kort tid siden hørte jeg endnu et podcast med Fries Before Guys-pigerne (EVIGT fangirl by the way!), som hed Klamydia-trilogien og en ode til kondomet. Hvert eneste ord der blev sagt i den indspilning, gjorde mig bare 100.000 procent sikker på, at jeg har gjort det helt rigtige. Så hvis du selv går og overvejer, om p-piller nu også er det rigtige for dig, så kan jeg brandvarmt anbefale, at du giver deres afsnit et lyt.

 

Hvis du gerne vil se mere af min hormonel prævention-frie verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

1 2 3 31