I fredags var det min 25. fødselsdag i mit nu 25 år lange liv. Hurra! Det er ikke ligefrem sådan, at jeg har ligget søvnløs i ugerne op til den dag. Faktisk havde jeg kun skænket dagen meget få tanker. Jeg tror, at det er noget der sker i én, når man får børn. Personligt har jeg i hvert fald selv væsentligt flere sommerfugle i maven dagen inden Livia har fødselsdag, end jeg har haft i denne omgang.

Jeg har også for første gang nogensinde oplevet, at jeg ikke har lyst til at blive ældre. Jeg synes, at 24 var en ganske glimrende og passende alder til mig, så det var en smule sørgmodigt at vinke farvel til den.

For et år siden skrev jeg et indlæg der hed “24 ting jeg har lært på 24 år”. Indlægget indeholder 24 helt igennem uundværlige guldkort jeg har samlet mig i tidens løb, så dem vil jeg klart anbefale, at du tjekker ud (det kan du gøre lige HER).

I år vil jeg så gøre det stik modsatte og informere jer alle om, hvilke ting jeg i mit 25 år lange liv endnu ikke har lært. De kommer her:

 

At komme ud af døren i ordentlig tid.

At kende forskel på højre og venstre.

At parkere

At finde rundt i Herning – og alle andre eksisterende byer for den sags skyld.

At skrive en opgave i god tid.

At lægge en acceptabel flydende eye liner i første forsøg.

At svare og ringe tilbage.

At lægge en pæn neglelak uden at gramse i det før det er tørt.

Standard geografi – både indenfor Danmark, Europa og resten af verden.

At sætte en pæn messy bun.

At overholde når jeg siger “det her er den sidste” til mig selv.

At huske at rense, fugte og pleje min hud.

At stå op første gang uret ringer uden at snooze 12 gange.

At undgå at dobbeltbooke mig selv,

Matematik

At drikke sort kaffe – og nyde det.

At lave en indkøbsliste og huske ALT hvad jeg kom for.

At lade en bums være så jeg ikke får et massivt sår centreret i mit ansigt.

At opdatere min elektronik frem for at trykke “påmind mig i morgen” i halvandet år.

At sige fra.

At styre mig når jeg shopper billigt bras på Wish.

At drikke rødvin.

At pakke en gave pænt ind.

At opdage signaler når nogen flirter.

At huske mine nøgler, min pung og min telefon hvor end jeg befinder mig.

 

Hvis du gerne vil se mere af mit 25 år lange liv, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *