Gæstebloggere

Lars? Hvem er Lars??

Altså jeg er Sofies kæreste.. Jeg mener c’mon følger i ikke med? Anyway..

Hej mennesker. Mit navn er Lars Kristensen. Sofie har allerede fortalt lidt om mig i sit indlæg “Modsætninger mødes – eller hvad?” (som du kan læse HER). Jeg vil gerne give jer lidt mere info om, hvem jeg er, og måske give et indblik i, hvordan min hjerne fungerer.

Jeg er 26 år, har grønne øjne og en vild six-pack – som står i køleskabet. Jeg er opvokset i en lille by ved navn Nustrup i Sønderjylland, hvor jeg også gik i skole. Jeg kommer fra en familie på fem. Mine forældre (jeps, de er ikke skilt som de fleste nu er den dag i dag,) og er opvokset med to ældre søskende, Karina og Stine (- hvor jeg selfølgelig er familiens favorit *kækt smil*).

Jeg er en nørd.. A big one! Jeg er en enorm Starwars-fan, og gamer da også lidt nintendo, xbox og sådan men, ikke på samme måde som før i tiden. Er jeg mon ved at blive voksen?(wait for it..) NOPE.

Jeg elsker at læse bøger, og jeg har en stor samling efterhånden. Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg hellere bruge en fredag aften med et glas whiskey og læse gysere eller sci-fi, end på et tilfældigt diskotek med alt for mange mennesker, og alt for høj musik.

Jeg må erkende, at jeg har de seneste to år af mit liv, har lagt byturene mere eller mindre bag mig, og jeg vil hellere prøve at forbedre mig selv både mentalt og fysisk – ja, altså jeg prøver at smide kiloene, men det er ikke nemt, når man elsker øl og pizza. Whatever, don’t judge me.

Jeg har en lille plan for, hvad jeg vil med mit liv, og hvordan det skal udføres, og det har taget meget af min tid på det seneste. Det er en lille iværksætter-drøm, som jeg jagter sammen med en ven, og hvad det præcis er, vil jeg måske komme tilbage til og fortælle jer om i fremtiden. Wow, what a tease! 

Jeg er som sagt nået til et punkt i mit liv, hvor jeg bare vil slappe af og nyde mine weekender (uden tømmermænd) med venner, familie, Sofie og Livia. Når jeg nu nævner hende, så er der mange, som spørger Sofie om, hvordan jeg lige har det med Livia, og at Sofie er mor, og jeg kan kun sige, at det virkelig ikke kunne være bedre. Livia er på kort tid begyndt med også at opsøge mig, når hun er smule trist, eller når hun vil lege. Jeg blev total skudt i hende en morgen, da hun vågnede, og som det første sagde: “Sarshe?” (Altså Lars). Jeg er vild med Livia! For at være ærlig, så har jeg altid sagt nej, når folk spurgte, om jeg ville have børn. But something changed inside the mind of Lars.

Og lad os lige snakke lidt om Sofie også. Endelig – endelig har jeg fundet en pige, som jeg kan være mig selv med. Fuldstændig nørdet, skør og freaky *wink wink*.
Sofie har seriøst verdens største hjerte, og bare at se hendes måde at håndtere Livia på bekræfter bare, hvor god en mor hun er. Jesus I love that woman.

Jamen det er hvad jeg lige sådan kunne sige. Vil I vide mere, må i spørge.

Mojn fra Lars.

 

 

JONAS CRAMER: Kommer kontanter virkelig før kærlighed?

Skærmbillede 2016-04-06 kl. 15.31.52

Min kære bror Jonas har været så modig at dele sine tanker som gæsteblogger her på min side. I skal være meget velkomne til også at læse hans vise ord. 

 

Jeg har altid været af den opfattelse, at kærlighed er noget, som opstår mellem to personer, som elsker hinanden. Måske er jeg gammeldags på det punkt, for det er som om, at en ny tendens hastigt breder sig i dagens Danmark. Social status, økonomi og magt er efterhånden blevet vigtigere faktorer, når det kommer til kvinder og deres valg af mænd. En hengiven ægtemand, god far eller en generel godhjertet person, er ikke længere i lige så høj kurs som diverse materielle og overfladiske goder.

Jeg går til daglig på HHX, og har efterhånden fået et indtryk af, at flere piger derinde går mere efter en drengs penge, end deres personlige kvaliteter. Jeg har nu i snart tre år overhørt samtaler blandt piger, som i ramme alvor spørger hankønsvæsener i byen, hvor mange kroner og ører de har på deres konto, og derefter afgør med dem selv, hvorvidt de skal tage hjem med dem på grundlag af det pågældende svar de får. Jo højere et beløb, jo større er sandsynligheden. Jeg har sågar også hørt sætningen “Nå, hvis han har mange penge, så forstår jeg bedre, hvorfor hun er sammen med ham”.

Det er som om, at flere og flere piger i dag vægter designertøj, dyre ure og penge højere end følelser. Jeg har efterhånden fået et indtryk af, at typisk piger fra middelklassen stræber efter et liv i overklassen. Den letteste vej til dette er ved at finde en fyr, som har pengepungen i orden. Det er som om, at det at kæmpe for noget på egen hånd, simpelt hen ikke bliver taget til overvejelse som en mulighed, for at opnå noget her i livet. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke forstår disse piger. De må efter min mening, få deres værdier i orden, og lade være med at leve et illoyalt og grådigt liv overfor deres partner.

Måske skriver jeg det her, fordi jeg ikke selv har millioner på kontoen. Måske er jeg bare en håbløs romantiker. Måske har jeg bare en klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og at snylte på sin partner, vil jeg ikke vurdere til at være i orden.

Jeg opfatter ”golddiggeri” som et tegn på lavt selvværd. Tør disse piger ikke at drømme? Tør de ikke tro på dem selv og tage en chance her i livet? Eller har de simpelthen ikke nogen forventninger om at kunne klare sig selv en dag? Jeg tvivler stærkt på, at de som små børn drømte om at blive golddigger, når de blev voksne.

Hvad skaber så en golddigger? Er moderen i familien et pengegrisk so, som lader hendes forskruede værdier og motiver gå i arv til døtrene? Eller har det noget at gøre med at bevare eller oprette et bestemt image? Bliver disse piger våde, hver gang de får et like på Instagram på deres nyeste billede af “kærestens” fede cabriolet? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har ærlig talt ikke noget bud på, hvorfor nogen ønsker at leve sådan et liv.

Heldigvis er det ikke alle piger, som opfører sig på denne måde. Heldigvis har de fleste forældre fået opdraget deres døtre værdigt. Heldigvis har de fleste piger et vist indblik i, hvad der er etisk korrekt, og hvad der i virkeligheden er vigtigt. Penge er et biprodukt af, hvad der i virkeligheden betyder noget. Den opfattelse har disse ”golddiggers” bare ikke.

 

Det var hvad Jonas havde på hjerte.

Hvis du gerne vil se mere af min verden, og fremtidige indholdsrige gæsteindlæg, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie