Det er jo nærmest ikke lovligt at eje en blog, uden at offentliggøre en status på sit år 2016, og på sine drømme, håb og forventlinger for 2017. Det skal I få her:
For mig har 2016 været et sindssygt lærerigt år. Jeg har lært at lytte meget mere til min egen indre stemme, og at stole mere på min egen dømmekraft. 2016 var året, hvor den klassiske mor-far-og-børn-drøm endegyldigt brast for mig. Det var utrolig hårdt at skulle indse, at der ikke var nogen vej udenom at min højtelskede datter skulle gå hen og blive “skilsmissebarn”. Samtidig er jeg ikke et millisekund i tvivl om, at det var det bedste for os alle tre. Jeg har nu for alvor forstået, at to glade forældre, der bor hver for sig, er bedre end to ulykkelige forældre, der bor sammen.
Egentlig har jeg aldrig troet på konceptet kærlighed ved første blik. Jeg har troet på tiltrækning ved første blik og på kemi ved første blik, men aldrig det førstnævnte. 2016 skulle så vise sig at ændre på mine overbevisninger. Jeg husker stadig den dag jeg mødte Lars, og hvordan jeg på vejen hjem ringede en veninde op for at fortælle hende alt (som piger nu gør *emoji der blinker*). Det eneste jeg kunne sige i telefonen var “wow!”.
Egentlig har der faktisk været utrolig mange kampe og bump på vejen i mit år 2016, men jeg husker alligevel på hele herligheden som et godt år. Jeg føler mig enormt velsignet over det jeg har, og jeg føler mig som en yderst heldig kvinde.
Jeg har en rigtig god fornemmelse omkring 2017. Jeg priser mig stadig absolut lykkelig over, at jeg ikke længere er en af de personer, som har en uendelig liste over urealistiske og overambitiøse nytårsfortsætter, som involverer vægttab, overtræning, sukkerforbud. Den slags har jeg pint mig selv nok med for et helt liv, og det gjorde mig ikke den mindste procentdel lykkeligere. Selvom jeg lige nu vejer adskillelige kilo mere, end da jeg var på, hvad jeg dengang kaldte min “målvægt”, har jeg aldrig haft det bedre med at være i min egen krop, både i mit ydre og i mit indre. Jeg ved hvad mine bedste kvaliter og egenskaber er, og samtidig ved jeg også, hvad jeg skal arbejde på. Alt i alt er jeg egentlig ganske tilfreds med at være Sofie Cramer, og det er bestemt noget, som 2016 har givet mig, så mange tusind tak for det 2016.
Jeg tror ikke nødvendigvis på, at 2017 nødvendigvis bliver “mit år”, men jeg tror på, at det bliver endnu et godt et af slagsen. Med gode mennesker, livslektioner, kærlighed og mindeværdige oplevelser. Indtil videre har 2017 i hvert fald været en sand gentleman.
Hvis du gerne vil se mere af min verden her i det nye år, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.
De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig
Sofie