
Det er ikke nogen hemmelighed, at “Månedens Favoritter” ikke er noget synderligt nyt koncept. Jeg ved i hvert fald bare, at jeg selv har fået en masse gode inputs ved selv at se andres favoritter for måneden der gik. Derfor har jeg samlet mine egne og klasket dem fornemt op på et forvasket lagen i dagens anledning. Lad os begynde:
Lyse denimbukser

Indtil jeg faldt over denne lækre buks, havde jeg kun helt mørke bukser, men på den første solskinsdag i marts måned, blev jeg enig med mig selv om, at et par lyse bukser var en must her i de kommende varmere måneder. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er den sparsommelige type, og derfor har jeg fundet disse bukser til en yderst fordelagtig pris. Bukserne koster 299,95 kr. og kan købes HER.
Solbriller

Jeg er kæmpe fan af solbriller, og jeg kan ikke eje nok af dem! Jeg faldt over dette eksemplar og syntes, at det var lidt fedt at have et par, som der var lidt farve på. De er købt i Glitter, men er udsolgte på deres hjemmeside. Jeg er ikke sikker på, om de får dem hjem igen, for de var sat ned til 49,50 kr. Ellers har de masser af forskellige solbriller derinde. Jeg havde faktisk glemt alt om, at den butik eksisterede, for jeg har ikke været i den i evigheder. Det var et rent og skært heldigt tilfælde, at jeg kom forbi.
Burn Blue Refresh

Jeg har i flere år været utrolig glad for den blå Monster Energy. Det var det absolut eneste. jeg savnede under min graviditet, og mens jeg ammede. Her på det seneste er jeg i stedet blevet meget ivrig efter den blå Burn når jeg en gang i mellem trænger til en energidrik. Den smager intet mindre end fantastisk! Den er dog lidt svær at få fat i. Den findes kun på få tankstationer, og ellers skal man et smut i Føtex, Bilka, eller lignende steder, hvor udvalget er lidt større, men den er uden tvivl besværet værd. Den er så dejlig frisk og smager af sol og sommer.
Karen Volf My Choice kiks

Det er egentlig meget sjældent, jeg spiser kiks. Oftest er det, når Livia propper et stykke af hendes egen Digestive-kiks i munden på mig. Alligevel blev jeg helt tosset med disse havrekiks med mørk chokolade, efter at have haft den med på en roadtrip til Århus. Jeg kan allerede mærke på mig selv, at jeg ikke skal have disse til at stå i skabet “for sjov”, for de er helt uimodståelige, men de indeholder stadig forholdsvis mange kalorier. Disse kiks kan købes i de fleste supermarkeder til svingende priser.
Nike Air Pegasus 83

En sjælden gang i mellem hopper jeg i spendérbukserne, og smider en god sum penge efter ting, som jeg ved er en god investering. Da jeg så disse sneackers måtte jeg bare eje dem! Jeg er egentlig ikke en af de typer, som ikke kan få nok sneackers, og som sværger til sporty fodtøj, men disse lilla badboys er dælme værd at gøre en undtagelse for. De er så rare at gå i. Det føles som at have skyer på fødderne. Jeg valgte dem i lilla for at have et par hverdagssko i en lidt kæk farve til de dage, hvor jeg kun har sort og hvid på. Skoene koster 699 kr. og er købt HER.
Flaskepost fra P

Holy moly for en film! Jeg har nærmest aldrig oplevet noget lingende. Den film er så vild, at jeg i ramme alvor overvejer at læse bøgerne, og jeg har ikke frivilligt læst nogen andre bøger (med undtagelse af Harry Potter selvfølgelig) i mange år. Jeg har ikke andet at sige, end at alle i verden skal se den – basta!
Gerard Cosmetics Liquid Lipstick – Iced Mocca

Det er ikke første gang, at jeg har rost Gerard Cosmetics produkter. Jeg startede uskyldigt ud med at købe denne farve, og har været nødt til at købe fire mere i andre farver. Jeg er blevet kæmpe fan af Liquid Lipsticks. Denne har kostet 20 dollars og kan købes HER.
Bandana

Når man har en pige på et år, har man også fået revet rigtig meget hår ud i den seneste tid, og når man har det, har man irriterende små fimrehår over det hele. Derfor har jeg været super glad for denne i marts måned. Jeg kan sætte håret i en knold og dække alle mine små stritkrøller under denne. Jeg valgte den i grå, fordi mit hår lige nu er meget mørkt, og det ville se lidt for dunkelt ud, hvis jeg valgte den i sort. Bandanen er også fra Glitter, men kan ikke købes på deres HJEMMESIDE, men kun i de fysiske butikker. Ellers sælges de også mange andre steder. Jeg gav 59,95 kr. for den.
Bodylab Whey 100 – Vanilla Milkshake (stevia)
Enhver som kender mig bare det mindste, er ikke i tvivl om, at jeg er kæmpe fan af Bodylabs produkter. Hold nu op, hvor er dette kilo proteinpulver dog hurtigt blevet brugt op. Jeg har brugt den meget i smooties, og selvfølgelig også efter træning på almindelig vis. Det er virkelig ikke for sjov, at den hedder Vanilla Milkshake, for den smager fuldstændig som en vaniljemilkshake. Et kilo proteinpulver koster 169 kr., men der er mængderabat, hvis du bestiller flere ad gangen. Du kan købe den HER.
Skuldertaske

Jeg er egentlig ikke en af de piger, som ejer 100 forskellige tasker, men jeg synes nu det er rart at have en lille fiks en af slagsen, så jeg ikke skal medbringe en weekendtakse, hvis jeg skal have en kop kaffe med en veninde. Jeg har en kæmpe svaghed for mintgrønne ting, så den her cutie kunne jeg ikke gå forbi. Tasken har kostet 129 kr. og kan købes HER.
Det var mine 10 favoritter i marts måned. Hvis du gerne vil se mere af min verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.
De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig
Sofie