Tanker og Erfaringer

P-piller – NEJ TAK!

Indtil for ganske få måneder siden gik jeg rundt og troede, at p-piller var Guds gave til kvindeligheden. Det havde jeg faktisk gået og troet i intet mindre end syv år. De danske læger er nemlig utroligt gode til at stikke en recept i hånden på unge piger, uanset hvad de måtte gå og tumle med. Har du uren hud? Svaret er p-piller. Har du mange menstruationssmerter? Vejen frem er p-piller. Har du spaltede spidser og mange lektier for til i morgen? Det eneste rigtige er p-piller!

Jeg var selv en af de hersens unge og uvidende piger, som havde hørt om alt det gode ved at være på p-piller. Det lød jo så aldeles problemfrit og nærmest som en uklog beslutning ikke at begynde på dem, så det gjorde jeg. Det var først nu syv år efter, at jeg begyndte at se kristisk på mine trofaste venner, som i så mange år on and off havde stået side om side med min anden trofaste ven tandbørsten på mit badeværelse.

Det hele startede sådan set med et podcast. Martiny Podcast for at være mere præcis. I afsnittet Christine Bonde om p-piller & hormonbalance fortæller de to kvinder om deres egen oplevelser med p-piller, og hvorfor de er stoppet med at tage dem. Dette podcast gav utroligt meget stof til eftertanke, ikke mindst om bivirkningerne ved at tage p-piller. På netdoktor.dk lyder listen over bivirkninger således:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Humørsvingninger
  • Pletblødning
  • Nedsat sexlyst
  • Risiko for blodpropper

Egentlig var der som sådan ikke så mange af disse punkter, som jeg ikke i forvejen var klar over, men mit spørgsmål til mig selv var bare “hvorfor pokker udsætter jeg mig selv for alle de bivirkninger, når jeg sagtens kan undgå dem?” 

Dette spørgmål brugte jeg et par dage på at gruble intenst over. Hvorfor brugte jeg overhovedet nogen som helst form for hormonel prævention? Hvorfor i alverden havde jeg i sin tid taget et valg om at gå ind og forstyrre min egen naturlige hormonbalance, og sætte mit eget helbred over styr? Tillad mig at lade min indre ærkerødstrømpe-feminist tale her: Svaret på mit eget spørgsmål er nemlig utrolig simpelt; fordi samfundet sagde til mig at jeg skulle.

Okay, jeg kan godt selv høre, hvordan den påstand lyder, og jeg ved også udemærket godt, at der ikke er just er nogen socialrådgiver fra kommunen, som har tvunget noget som helst ned i mit svælg, men hvis man lige tænker et øjeblik over det, hvor mange hunkønsvæsener derude har så ikke både fået anbefalet p-piller af deres egen læge af den ene eller den anden årsag, og hvor mange af jer har samtidig også hørt mindst én mand i deres liv komme med en negativ udtalelse, når det kommer til vores kære gamle ven kondomet?

Selve pro kondom-snakken kan vi tage en anden god gang, men skal vi måske lige engang kigge på netdoktor.dk endnu engang og tjekke listen over bivirkninger ved kondomer? Listen lyder således:

 

 

 

 

Jeps, du læste rigtigt. Der er nemlig INGEN bivirkninger ved at bruge kondom. Nu skal der nu nok sidde en utilfreds mandelig sjæl (muligvis Lars) eller to og protestere med invendinger som “jamen det strammer” eller “det føles bare så ubehageligt at have på!” Til det har jeg ikke andet at sige end; Tror du alvorligt talt ikke at hovedpine, kvalme, humørsvingninger, pletblødning, nedsat sexlyst og blodpropper føles bare den mindste smule ubehageligt??? Jo tak, det tror jeg da nok vidst lige, at det gør.

 

Det er nu tre-fire måneder siden jeg selv smed mine p-piller direkte ned i toiletspanden, og min indre ærkerødstrømpe-feminist er ovenud lykkelig for min beslutning. For kort tid siden hørte jeg endnu et podcast med Fries Before Guys-pigerne (EVIGT fangirl by the way!), som hed Klamydia-trilogien og en ode til kondomet. Hvert eneste ord der blev sagt i den indspilning, gjorde mig bare 100.000 procent sikker på, at jeg har gjort det helt rigtige. Så hvis du selv går og overvejer, om p-piller nu også er det rigtige for dig, så kan jeg brandvarmt anbefale, at du giver deres afsnit et lyt.

 

Hvis du gerne vil se mere af min hormonel prævention-frie verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Hvorfor vil jeg være lærer?

Mange af jer har måske set TV2s serie Rita, og jeg er selv stor fan. Her viser de livet som lærer på godt, og ikke mindst også på ondt. Dette indlæg bliver også højst sandssynligt noget i retning af et udkast af mine tanker omkring uddannelse skrevet med det formål, at jeg vil forsøge at huske mig selv på, hvorfor jeg udsætter mig selv for denne yderst travle og lektietyngede hverdag.

Hvorfor i alverden har jeg overhovedet valgt at læse til lærer? Det er jo ikke ligefrem fordi omverden overøser dette fag med kærlige komplimenter lige i tiden. I første omgang havde jeg jo ikke engang planlagt at skulle studere, så hvorfor filan har jeg så valgt en hverdag med en daglig nærmest umenneskelig mængde læsestof, for at ende med en beskæftigelse, som hverken er synderligt gavmildt betalt, eller positivt omtalt i medierne? Det har jeg simpelt hen valgt af to grunde:

  1. Børn er fantastiske
  2. Jeg har brug for at være noget for nogen

Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle forvente af uddannelsen, før jeg startede, men jeg er heldigvis blevet utroligt positivt overrasket. Både fordi sammensætningen af fede typer i min klasse er over al forventning, men også fordi størstedelen af undervisningen virkelig tiltaler mig. Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville finde mig så godt til rette på skolebænken igen, og jeg er til mit store held blevet helt og aldeles overbevist om, at jeg befinder mig det helt rigtige sted, og mit store omsorgsgen kan slet ikke vente med at blive udnyttet til det maximale, når det kommer ud i praksis.

Mit helt store ønske er, at blive en form for kontaktperson eller skolepsykolog, som kan tage sig lidt ekstra af de børn, som har brug for at snakke om, hvad end der måtte nage dem. Jeg vil bare så gerne gøre en forskel, og det ville jeg kunne gøre som lærer netop for dem, som har brug for det. Selvom jeg synes, at Rita, og hendes I don’t give a shit-attitude er mega badass, så må jeg erkende, at jeg nu nok højst sandssynligt nærmere bliver en kejtet Hjørdis, som gladeligt melder sig frivilligt til at bage en glutenfri kage til studiegruppen (og ja, det sidstnævnte er faktisk allerede sket).

 

Hvis du gerne vil se mere af min lærerverden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Min mening om Min Fede Træner

Det er igen igen noget tid siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. Det skyldes, at jeg ved siden af min blog har en hverdag og et liv, hvor der fra tid til anden sker ting og sager, som enten indskrænker tiden eller lysten til at udgive mine tanker her i internetverden. Det skal I nok høre meget mere om, når tiden er til det, men i dag skal det handle om TV3’s nye serie Min Fede Træner, og ikke mindst om al den kritisk, som siden i onsdags har floreret alle steder.

Jeg satte mig selv ned torsdag aften og så det første afsnit, for at danne mig mit eget indtryk af programmet. Rent faktisk følte jeg mig ganske underholdt, og jeg synes, at størstedelen af de negative vibes omkring konceptet er overdrevne og ikke helt på sin plads.

Ingen kan benægte, at det at se på kendte mennesker, som propper deres ansigt med alt godt fra slikafdelingen i Føtex, har en vis underholdningværdi, og hvad er dette program udviklet til? At underholde os andre hjemme på sofaerne. Det kan jeg såmænd ikke se noget galt i.

Alligevel kan jeg godt blive en smule forarget over den måde, som programmet udleverer og omtaler “de overvægtige” på. Jeg synes for det første, at programmet putter individer utroligt meget ind i en bås, når de kategoriserer dem som overvægtige, og nu er det jo ikke fordi, at man er en helt anden art af mennesket, når man vejer lidt mere end godt er. Oven i det, så kunne de udvalgte kandidater sagtens have gjort det væsentligt værre. At veje 98 kilo som kvinde, og at veje 105 kilo som mand, er selvfølgelig ikke ligefrem idéelt, men verden har altså også set det, som er værre.

Desuden er konceptet med at tage på med vilje for derefter at tabe sig for at understøtte en pointe, heller ikke nogen helt ny idé. Hvis I har set dokumentaren Fat and Back, så ved I hvad jeg taler om. Her følger man en toptrimmet personlig træner, som beslutter sig for at tage 50 kilo på på et halvt år, for derefter at tabe alle kiloene igen den resterende del af året. Derfor kan jeg godt komme til at tænke, at det er en smule tyndt, når Mascha Vang udtaler, at hun frygter at tage ti kilo på. I min optik er ti kilo ikke noget, som ligefrem ville vælte min verden, men vi folk er jo forskellige.

Derimod synes jeg, at programmet understreger på en utrolig fin måde, at alt i #fitfam-verden handler om valg man tager og vaner man danner sig. Jeg har i hvert fald uden tvivl tænkt mig at fortsætte med at følge ved, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, når de første tolv uger er gået, og når “de overvægtige” skal ændre deres livsstil. Jeg tror bestemt ikke, at det bliver så nemt for de kendte at  vende tilbage til deres gamle sunde vaner, som de selv forestiller sig, netop fordi vaner er kommet for at blive – gode så vel som dårlige.

Alt i alt så synes jeg at hele eksperimentet er utroligt spændende, og hvis TV3 en dag overvejer at lave en sæson 2, så ville jeg 100 % være frisk på at tage udfordringen op, men nu regner jeg ikke ligefrem med, at jeg har en topplacering på deres telefonliste. Jeg tror helt klart, at programmet vil afgive stol til eftertanke, både til de overvægtige, og til os andre.

 

Hvis du gerne vil se mere af en ikke-overvægtigs verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Lars skal have stomipose

Måske har I læst mit indlæg om Lars’ operation tilbage i december måned. (Hvis ikke kan du læse det HER.) Lars har nemlig det seneste år været inde og ude af lægebesøg, konsultationer, operationer og eftertjek i tide og utide på grund af hans problematiske endetarm. Jeg vil skåne jer for at gå i dybere detaljer med dette, da det for det første er mere eller mindre underordnet, og samtidig også muligvis er too much information for nogen.

Under alle omstændigheder er sagen nu den, at der ikke er mere at gøre, og at lægerne kun har én sidste løsning tilbage for Lars, og det er en stomipose.

Der sidder nok en enkelt læser eller to derude og lige nu tænker “hvad er det dog for noget enormt grænseoverskridende og privat noget hun skriver om sin egen kæreste?!” Men faktisk  er Lars 100% bevidst om, at jeg skriver dette indlæg. Han har virkelig taget det hele pænt, og det er utrolig inspirerende at se. Jeg er så ufatteligt stolt af ham.

Lars har taget en beslutning om, at dette ikke skal ruinere hele hans verden, og samtidig er det heller ikke noget, som han har tænkt sig at feje under gulvtæppet og tabubelægge. “it is what it is”, som han siger, og jeg beundrer hans gåpåmod himmelhøjt. Jeg har aldrig haft mere respekt for ham, end jeg har nu for at have taget den beslutning.

Selvfølgelig er det ikke en ting, som han er decideret stolt af, og hvis han kunne undgå denne skæbne, så havde han bestemt gjort det, men efter utallige af indlæggelser og besøg på flere af landets sygehuse oplever jeg, at han på en eller anden måde virker lettet over, at beslutningen nu er taget. Han forventer at få en indkaldelse til den endelige operation en gang i juni måned, så nu kommer der endelig en løsning på hans mange problemer.

Hvad mig angår, så må jeg indrømme, at jeg er en smule nervøs for den første tid efter operationen, men jeg håber og tror på, at det som så meget andet er noget, som man bare lige skal vende sig til. Jeg har på ingen måde tænkt mig at vælge manden i mit liv fra bare fordi han lider af tarmproblemer. Jeg elsker ham lige så højt som før vi fik denne nyhed, og jeg kommer til at elske ham præcis lige så højt efter operationen, hvis ikke mere endda.

 

Hvis du gerne vil se mere af Lars’ og min verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

1 2 3 10