Måske læste I med i lørdags, da jeg udgav et indlæg om, at Lars skulle have stomipose (ellers kan du læse indlægget HER). Først og fremmest vil jeg gerne beklage til de få derude, som blev følelsesmæssigt ramte af indlægget, men hvis der er noget, som jeg absolut ikke vil undskylde for, så er det, at jeg valgte at omtale stomi i forbindelse med min aprilsnar.
Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at så mange mennesker ville have så stort et problem med denne aprilsnar. Flere gange har folk kommenteret, at det ikke er noget man laver sjov med, og at jeg udstiller dem, som rent faktisk har stomi negativt, og nogle mener endda, at jeg direkte gør grin med dem.
Ærlig talt så er jeg faktisk en smule vred i skrivende stund. Mit tastatur har det væsentligt hårdere lige nu, end når jeg ellers grifler et indlæg ned. For det første, så vil jeg rigtig gerne vide, hvornår jeg i mit aprilsnar-indlæg på noget som helst tidspunkt omtaler stomi negativt. Jeg ville kunne forstå folks forargelse, hvis jeg havde skrevet noget i retning af:
“Den dag Lars får sin stomipose, vil jeg edderdælme ikke røre ved ham nogensinde igen. Stomi er pokkers ulækkert og de mennesker der har sådan en pose siddende på sig, skal aldrig nogensinde nærme sig mig!”
Men har jeg skrevet sådan? Nej, det har jeg på ingen måde! Lad os lige kigge tilbage på, hvad det var, jeg rent faktisk skrev:
“Hvad mig angår, så må jeg indrømme, at jeg er en smule nervøs for den første tid efter operationen, men jeg håber og tror på, at det som så meget andet er noget, som man bare lige skal vende sig til. Jeg har på ingen måde tænkt mig at vælge manden i mit liv fra bare fordi han lider af tarmproblemer. Jeg elsker ham lige så højt som før vi fik denne nyhed, og jeg kommer til at elske ham præcis lige så højt efter operationen, hvis ikke mere endda.”
Jeg kan simpelt hen ikke tage folks beskyldninger alvorligt. Jeg synes, at dette er løbet alt for løbsk, helt ud i andre dimensioner. At folk har hoppet på en aprilsnar og nu føler sig ramt, grænser sig til dobbeltmorale i særklasse. Lad os tage et eksempel på dette, skal vi?
Hvor mange hunkønsvæsener derude har ikke på et eller andet tidspunkt forsøgt at bilde deres bedre halvdel ind, at de var gravide? Er det at skulle have et barn ikke væsentligt mere alvorligt end stomi? Hvis Lars nu rent faktisk skulle have en stomipose, så ville det have absolut ingen effekt på dem, som jeg en gang for mange år siden har gået i parallelklasse med. Laver man derimod den klassiske graviditets-aprilsnar på sin partner, så vender man op og ned på hele hans verden, og anbringer ham i en komplet livsforandrende situation. Hvorfor er det så lige, at denne form for aprilsnar er komplet acceptabel, når emnet stomi ikke er? Er det et spørgsmål om, at en graviditets-aprilsnar er triviel, og at en aprilsnar om stomi er sjældent set før?
Ærlig talt så har jeg ikke meget til overs for de mennesker, som har følt sig stødt over mit valg af emne til dette års aprilsnar. Er det i virkeligheden ikke jer, som netop er med til at tabubelægge emnet og gøre det til noget, som er langt mere alvorligt end det er? Jeg har ikke skrevet, at Lars havde tre måneder tilbage at leve i, hvilket bestemt ikke ville have været sjovt, den er jeg skam med på. Jeg har skrevet, at Lars skulle have en pose spændt fast på sig, og at han ikke skammede sig over det. Det er jer forargede typer, som er godt og grundigt i gang med at stomishame, sorry to break it to you. Hvis man bliver så nemt forarget over at læse om “tunge emner”, så vil jeg anbefalde jer at indskrænke jeres brug af sociale medier til et absolut minimum, ’cause I got news for you, internettet er fuld af den slags. Velkommen til den virkelige verden.
Hvis du gerne vil se mere af Lars’ og min verden, er du meget velkommen til at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.
De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig
Sofie
