Spørgsmål jeg ofte får angående min graviditet – del 2

Mathias snakker med lillepigen <3

Dette er del 2 af spørgsmål jeg ofte får, for der er rigeligt at tage af. I tilfælde af, at du ikke har læst del 1, kan du finde indlægget HER. Nu til resten af de oftest stillede spørgsmål:

 

Jamen.. Du er jo MEGET ung?

Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem er et spørgsmål, men jeg hører det tit. Skal jeg være helt ærlig, synes jeg lidt, at folk skal slappe af. Jeg er 22 og Mathias bliver 23 lige om lidt. Verden har altså set forældre, som var meget yngre end det. Jeg er for eksempel omkring fem-seks år for gammel til at være med i De Unge Mødre. Ja, jeg er den første i venindeflokken og i min gamle gymnasieklasse, men jeg er altså ikke 14, jeg er 22.

 

Hvad så med din uddannelse?

Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke vil være den første i verdenshistorien, der får uddannelse og børn i den omvendte rækkefølge af, hvad samfundet og alle de kloge politikkere mener, er den rigtige vej at gå. Jeg skal have en uddannelse, og det får jeg også en dag, det er 100 % sikkert. Kan man have et job samtidig med, at man har et barn, kan man sgu også gå i skole.

 

Er det ikke nederen, at du ikke må drikke?

Nej, på ingen måde. Jeg drak meget sjældent før jeg blev gravid, så det er det mindste problem. Jeg har heller ikke været i byen siden min studenteruge for snart to år siden, så det er slet ikke noget jeg lægger mærke til. Jeg havde nu nok ikke drukket særlig meget mere, hvis jeg måtte.

 

Har du kastet op?

Åh ja, det har jeg. Jeg havde seks uger mellem uge 8 og uge 14, hvor jeg lå kronisk i min seng og kastede op næsten hver dag. Jeg indtog ikke meget andet end hvidt brød og appelsinjuice. Jeg vil ikke lyve, det var et mareridt! Men jeg tænkte ikke på ét eneste tidspunkt, at jeg havde fortrudt, eller at jeg ikke ville alligevel. Jeg vidste, at der ville komme noget fantastisk ud af det og heldigvis gik det over. Gud ske tak og lov for det!

 
Har du haft lyst til at spise nogle mærkelige ting?

Jeg har ikke haft lyst til mærkelige ting som sådan, men ting jeg aldrig har haft lyst til før, virker pludselig vildt indbydende og omvendt er der nogle ting, som jeg godt kunne lide før i tiden, som jeg slet ikke kan så meget som bare tænke på at spise. Jeg har for eksempel altid godt kunnet lide løg, men det skal jeg bare slet ikke have nu! Sourcream and onion-chips har jeg også altid spist med stor glæde, men føj altså, få det væk fra mig nu!

Jeg har også altid skældt min far ud, når han gang på gang har puttet pepperoni på sin hjemmelavede pizza, men nu skal der bare pepperoni på, for pokker da! Så har jeg også været igennem samtlige forskellige morgenmadsprodukter på skift. Corn flakes, havrefras, guldkorn, you name it. Ved siden af det, har jeg også været meget glad for cheeseburgere og isterninger.

 
Er du blevet mere lysten nu?

Nej, det har jeg ikke oplevet. Jeg ved, at mange andre gravide kvinder har oplevet det, men det er ikke sket for mig. Min dyne, min sofa og min varmepude kan altså bare tilfredsstille mig, som ingen andre kan.

 
Har du lettere til tårer nu?

Jeg har altid haft meget let til tårer, så jeg synes hverken det er blevet mere eller mindre nu, hvor jeg er gravid. Jeg har dog helt klart en meget kortere lunte end før. Nogle dage kan alle omkring mig virkelig være nogle idioter i mit hoved, og småting, som at tabe noget på gulvet, eller hvis diverse former for elektronik ikke vil det samme som mig, kan jeg bande og svovle højlydt, også selvom jeg er alene hjemme.

 

Er du ikke bange for at føde?

Nej. Jeg er ikke bange for at føde, men jeg er bange for, at der kommer til at opstå komplikationer og at der sker min lille pige noget. Selve fødslen glæder jeg mig helt vildt til. Så glæder jeg mig altså også bare til, at alle de “bivirkninger” der er i forbindelse med en graviditet er overstået og til at jeg kan holde hende i mine arme.

Vil du se mere af min verden er du meget velkommen til at følge med på Instagram ved at klikke HER

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Spørgsmål jeg ofte får angående min graviditet – del 1

Den dag jeg fortalte min mor jeg var gravid
Den dag jeg fortalte min mor jeg var gravid

Jeg har fået rigtig mange spørgsmål fra både familie, venner og bekendte, og jeg kan selvfølgelig godt forstå, at dem er der et par stykker af, taget min situation i betragtning. Mange af dem vil jeg meget gerne have lov til at fordybe mit svar på en anden god gang, men her svarer jeg på de oftest stillede spørgsmål:

 

Var det planlagt?

Nej, det var ikke planlagt med ægløsningskalender og temperaturtagning hver halve time, men både Mathias og jeg har altid gerne villet være unge forældre. Vi havde snakket om det flere gange og mine veninder havde i fællesskab spået, at jeg nok ville blive den første, der fik børn af os, men nej, det var ikke planlagt, det var noget af en overraskelse.

Var du på P-piller?

Nej, ikke da vores fine lille pige blev undfanget. Det var jeg i et år forinden, men jeg stoppede med dem, da Mathias og jeg gik fra hinanden. Jeg havde ingen planer om at tage ud i byen og hore mit knuste hjerte i top igen, så jeg stoppede med P-pillerne.

Bare rolig piger, jeres p-piller skal nok virke og beskytte jer (-;

Hvad tænkte du da du fandt ud af det?

Jeg tog fire graviditetstests, før jeg endelig fik det bekræftet hos min læge. Da jeg tog testen første gang, viste den faktisk først negativ. Selvom jeg før havde gået og tænkt “nej, nej, nej, hvor ville det bare være dårlig timing, hvis jeg var gravid nu!”, fik jeg faktisk sådan en rigtig øv-følelse, da jeg så, at der kun var én streg. Jeg kiggede på testen igen og pludselig syntes jeg, at jeg kunne ane en meget utydelig streg nummer to, men jeg tænkte, at det nok bare var ønsketænkning, så jeg smed den ud og levede mit liv videre.

Da jeg en uge senere endelig var ved læge, fik jeg det endeligt bekræftet. Den var god nok. Jeg var gravid. Jeg tænkte kun gode tanker om det og fik en masse flash forwards omkring hvordan jeg ville se ud, med en stor og frodig mave. Jeg kunne heller ikke vente med at fortælle min mor det. Jeg vidste, at hun havde ventet på den dag nærmest siden hun selv fødte mig, så jeg vidste, at det ville blive et fantastisk øjeblik.
Hvad sagde Mathias til det?

Mathias har villet have børn nærmest siden første dag vi mødte hinanden. Nu beklager jeg på forhånd, hvis dette er too much information, men faktisk sagde han ordret: “Hold kæft, jeg håber du blev gravid af det dér!” lige efter undfangelsen. Inden jeg var ved læge for at få det bekræftet, havde vi aftalt ikke at sige noget til nogen, før noget var helt sikkert, men han fortalte mig dagen inden jeg var ved læge, at han havde fortalt sin mor det. Han kunne slet ikke lade være, for han var simpelt hen bare så spændt. Da jeg kom ud til ham i venteværelset ved lægen efter at have fået svar, så han mit kæmpe smil, hvorefter jeg nikkede til ham og sagde: “den er god nok”. Da vi kom ud fra lægen, gav han mig verdens største kram og kiggede på mig med glædestårer ned ad kinderne og sagde: “Jeg skal være far!!!”
Hvad sagde dine forældre til det?

Jeg kunne ikke vente med, at fortælle min mor det. Hun begyndte at græde og det gjorde jeg også. “Nej, Sofie!!!” sagde hun, mens hun gav mig et kæmpe kram. “Det skal du nok klare, det er jeg ikke i tvivl om. Du bliver verdens bedste mor og jeg bliver verdens bedste bedste!”
Der går ikke en dag, hvor hun ikke fortæller mig, hvor meget hun glæder sig til, at lillepigen kommer.

Med min far var det lidt en anden sag. Jeg havde absolut ingen idé på forhånd om, hvordan han ville reagere. Han troede først jeg jokede, da jeg sagde, jeg var gravid. “Nej, det er du ikke”, sagde han meget bestemt, mens han fortsatte med at lave mad. Det måtte jeg så endnu en gang fortælle ham, at det var jeg altså. Han spurgte mig, om jeg virkelig nu også selv syntes, at det var særlig smart, og om det ikke var rigtig dårlig timing. Jeg begyndte at græde, for det var virkelig vigtigt for mig, at han var med mig i det her. Jeg tror først det var dér det gik op for ham, at jeg rent faktisk mente det. Han gav mig et kæmpe kram, hvorefter han forsikrede mig om, at sådan var det jo heller ikke ment, men at det bare kom rigtig meget som en overraskelse, og at det slet ikke lige var noget, han havde regnet med.
Siden hen har han vænnet sig til tanken, og han er også rigtig spændt på at blive bedstefar. Han glæder sig allerede, til at hun bliver stor nok, til at han kan lære hende, at spille fodbold og tage hende med ud og se FCM spille kamp.

For ikke at gøre dette indlæg alt for langt, vil jeg lave en del 2, for der er spørgsmål nok at tage af.

Vil du se mere af min verden er du meget velkommen til at følge med på Instagram ved at klikke HER

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Hvad tænkte du, da du fandt ud af du var gravid?

Jeg var 21 år, var lige gået fra min kæreste og boede i København, flere 100 kilometer væk fra venner og familie, og jeg kendte ikke et øje i den store by. En dag går det op for mig, at jeg burde have fået – i tilfælde af, at et sart hankønsvæsen læser dette, vælger jeg at kalde det “den månedlige kvindeting”.  Jeg tog en test. Jeg tog en mere.. Og en til.. Og én mere efter den. Jeg var gravid. Jeg var gravid med en fyr jeg lige var gået fra – på en måde, og så alligevel ikke helt. Mine veninder hadede ham. Min mor og far var ikke just hans største fans heller. Men det var jeg. Jeg elskede ham og kunne ikke slippe ham. Lige siden første gang jeg mødte ham, har jeg haft en helt særlig fornemmelse af, at ham her var noget andet end bare en tilfældig fyr, der bare hurtigt skulle krydse min vej i livet. Jeg elskede ham for det han var, men jeg hadede ham for de ting han havde gjort. Nu var jeg gravid.. Med hans barn.. I en kæmpestor, fremmet by. Jeg har aldrig været i så ensom og usikker en tilværelse, men jeg har aldrig før været så sikker på noget i mit liv. Det her var et tegn fra foroven, en glædelig nyhed og en livsensvigtig beslutning, som jeg ikke se nogen andre mulige udgange på, end jeg selvfølgelig skulle have det barn. Selvfølgelig skulle jeg det.

Som jeg har skrevet, så tog jeg fire graviditetstests før jeg endelig fik det bekræftet hos min læge. Da jeg tog testen første gang, viste den faktisk først negativ. Selvom jeg før havde gået og tænkt “nej, nej, nej, hvor ville det bare være dårlig timing, hvis jeg var gravid nu!”, fik jeg faktisk sådan en rigtig øv-følelse, da jeg så, at der kun var én streg. Jeg kiggede på testen igen og pludselig syntes jeg, at jeg kunne ane en meget utydelig streg nummer to, men jeg tænkte, at det nok bare var ønsketænkning, så jeg smed den ud og levede mit liv videre i yderligere en uge.

Da jeg stadig ikke havde fået “den månedlige kvindeting”, købte jeg en pakke med to graviditetstest i igen og brugte den første med det samme. Jeg fik det samme resultat som sidst. Èn tydelig streg og én meget meget utydelig ekstrastreg. Jeg tog den anden test en time senere og igen med samme resultat. Dagen efter tog jeg en test mere – det samme. Jeg ringede til min læge og kom derop nogle dage efter, hvor hun bekræftede, hvad jeg allerede havde en meget stærk mistanke om. Den var altså god nok.

Jeg var lykkelig. Virkelig virkelig lykkelig. Jeg havde gået i lang tid inden og ærgret mig over, at jeg ikke var ældre og at jeg ikke var færdig med min uddannelse, som samfundet så højt og helligt nærmest befaler man skal være, før man får børn. Jeg følte mig bare allerede klar. Jeg kunne ikke vente og jeg syntes der var sørgeligt lang tid til, at det kunne blive en realitet. Men dér tog livet mig lige ved næsen.

Jo, jeg tænkte helt klart over min alder, og faktisk ret meget på, hvad folk omkring mig ville tænke og mene. Men i takt med, at jeg begyndte at kunne se, at maven blev større, at vi fandt ud af kønnet og at jeg begyndte at mærke hende tydeligere og tydeligere, blev jeg også mere knyttet til hende, og jo mere jeg begyndte at elske hende, jo mindre gad jeg bekymre mig om, hvad omverden synes om min gøren og laden.

Det lyder måske virkelig skørt, men i lang tid gik jeg kun og tænkte på, at jeg var gravid og at jeg skulle til at gå rundt med en kæmpe mave, at jeg ikke måtte farve hår og drikke Monster energidrik. Jeg skulle virkelig vænne mig til at sige ordene “jeg er gravid” højt. Er I klar over, hvor mærkeligt det er at sige, når man aldrig har været gravid før??
Jeg skænkede det faktisk helt ærligt det ikke en tanke, at der altså ville komme en søn eller datter ud af det. Det var først da de to jeg boede med en dag kom med en gave til mig. Da jeg fjernede papiret, lå der to bittesmå bodystockings i den. Det var først dér det slog mig. “Shit, jeg skal sgu da ikke kun være gravid, jeg skal være mor!”

Alt det er mange måneder siden nu og jeg har hverken farvet hår eller drukket Monster siden. Jeg kan virkelig ikke vente med at være færdig med at være gravid og komme videre til næste level. At være mor.

 

Vil du se mere af min verden er du meget velkommen til at følge med på Instagram ved at klikke HER

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

Sofie

Om at starte en blog

Så er jeg endelig kommet så langt med opsætningen, at jeg så småt kan begynde at sprede budskabet om, at denne blog eksisterer. Jeg har haft rigtig mange tanker og overvejelser omkring det med, at “springe ud” som blogger. Det er noget helt nyt for mig, og jeg har aldrig prøvet det før. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde tænkt over, hvad folk ville sige og mene, og om der overhovedet er én eneste, der gider at læse om ganske almindelige, lille mig, men hvis man skulle holde sig fra alt, hvad folk muligvis kunne have en negativ mening om, så ville vi knapt nok komme ud af sengen om morgenen.

Tanken om, at folk skulle tro, at jeg var en ekstremt selvoptaget type, som ikke kunne få nok af at se og høre sig selv, har især skræmt mig. Jeg vil for alt i verden ikke ende op som den nye Fie Laursen (- og så snakker vi ikke mere om min mening om hende). Omvendt kan jeg forbande mange af punkterne i Janteloven især budet om, at vi ikke skal tro vi er noget. Det er da noget forfærdeligt vrøvl! Selvfølgelig er vi alle sammen noget. Vi er os.. Altså mennesker.. Individer.. Og nu er jeg så simpelt hen også blevet blogger, så mange gange velkommen til.

ADVARSEL! Om sådan cirka seks uger kan du meget godt forvente at blive bombarderet med en masse blær og pral fra mig, da min fantastiske lille datter kommer til verden. Stay tuned (:

Vil du se mere af min verden er du meget velkommen til at følge med på Instagram ved at klikke HER

De allervarmeste glade tanker og hilsner fra mig

 

Sofie

 

 

 

1 … 29 30 31